Det er vigtigt, at du går til regelmæssigt tandeftersyn. Mange af de tandsygdomme, der opdages ved eftersynet, er ikke synlige for dig, før de gør ondt eller har gjort skade på dine tænder. Det resulterer ofte i en tandbehandling, der bliver langt større og dyrere, end hvis du går regelmæssigt til eftersyn.
Forbyggelse og pleje af tænderne
Vi kan ofte med fordel udskifte gamle sølvfyldninger til plast, for at forebygge revner i dine tænder.
Vi vil blandt andet undersøge for de tre mest almindelige sygdomme i mundhulen, som er huller i tænderne (caries), tandkødsbetændelse (gingivitis) og destruktion af tandens knoglefæste (parodontose).
Vi vurderer individuelt, hvor hyppigt du bør komme og vejleder i, hvordan tænderne kan plejes bedst, så du bevarer et sundt og velfungerende tandsæt hele livet.